Som en autoritet i smykkeindustrien har GIA (Gemological Institute of America) været kendt for sin professionalisme og upartiskhed siden starten. GIAs fire C'er (farve, klarhed, snit og karatvægt) er blevet guldstandarden for evaluering af diamantkvalitet på verdensplan. Inden for kulturperler spiller GIA også en vigtig rolle, og dens GIA 7 perleværdifaktorer (størrelse, form, farve, perlekvalitet, glans, overflade og matchning) giver et videnskabeligt grundlag for identifikation og klassificering af perler. Der er dog et stort antal imiterede perler og ringere perler på markedet, som er sjuskede og falske, hvilket gør det svært for forbrugerne at skelne. Forbrugerne mangler ofte ekspertise og erfaring til at skelne perler fra falske, og forhandlere kan drage fordel af denne informationsasymmetri til at vildlede forbrugerne.
Specifikt kan årsagerne til, at perler er svære at identificere, hovedsageligt tilskrives følgende aspekter:
1. Høj lighed i udseende
Form og farve: Formen på naturperler er anderledes, det er svært helt at regere det samme, og farven er for det meste gennemskinnelig, ledsaget af naturlig farverig fluorescens. Imiterede perler, såsom dem, der er lavet af glas, plastik eller skaller, kan være meget regelmæssige i formen, og farven kan ligne naturperler gennem farvningsteknikker. Dette gør det vanskeligt direkte at skelne det ægte fra det falske baseret på udseende alene.
Glans: Naturperler har en unik glans, højglans og naturlig. Nogle imiterede perler af høj kvalitet kan dog også behandles ved specielle processer for at opnå en lignende glanseffekt, hvilket øger vanskeligheden ved identifikation.
2. Små forskelle i fysiske egenskaber
Berøring og vægt: Naturperler vil føles kolde ved berøring og have en vis følelse af vægt. Denne forskel er dog måske ikke indlysende for ikke-specialisten, da nogle imiterede perler også kan specialbehandles for at simulere denne berøring.
Fjedring: Selvom spændstigheden af ægte perler normalt er højere end for falske perler, skal denne forskel sammenlignes under specifikke forhold for klart at kunne opfattes, og den er vanskelig for almindelige forbrugere at bruge som hovedgrundlaget for identifikation.
3. Identifikationsmetoderne er komplekse og mangfoldige
Friktionstest: Ægte perler producerer små pletter og pulvere efter gnidning, mens falske perler ikke gør. Denne metode kræver dog en vis mængde dygtighed og erfaring og kan forårsage skade på perlen.
Forstørrelsesglasinspektion: Små uregelmæssigheder og ufuldkommenheder på overfladen af ægte perler kan observeres ved hjælp af et forstørrelsesglas, men denne metode kræver også specialiseret viden og erfaring.
Andre testmetoder: såsom brændende lugt, ultraviolet bestråling osv., selvom disse metoder er effektive, men operationen er kompleks og kan forårsage irreversibel skade på perlen, så den er ikke egnet til almindelige forbrugere.
Introduktion af RFID-teknologi
RFID (Radio Frequency Identification) teknologi, også kendt som radiofrekvensidentifikation, er en kommunikationsteknologi, der identificerer et specifikt mål gennem radiosignaler og læser og skriver de relevante data. Den behøver ikke etablere mekanisk eller optisk kontakt mellem identifikationssystemet og et specifikt mål og kan identificere et specifikt mål gennem radiosignaler og læse og skrive de relevante data.
Anvendelsesområde for RFID-teknologi
RFID-teknologi er meget udbredt inden for logistik, forsyningskædestyring, identitetsidentifikation, overvågning af bekæmpelse af forfalskning, trafikstyring, dyresporing og andre områder. For eksempel bruges det til lastsporing i logistikbranchen, til personaleind- og udgangsstyring i adgangskontrolsystemet og til sporbarhed af fødevaresikkerhed.
For at hjælpe forbrugerne med bedre at skelne mellem ægte og falske perler, arbejdede GIA og Fukui Shell nuklearværk for nylig sammen om at anvende RFID-teknologi (radiofrekvensidentifikation) på området for kulturperler, hvilket skabte en ny æra med perlesporing og identifikation. Fukui Shell Nuclear Plant indsendte et parti akoya-, South Sea- og Tahiti-perler indeholdende unikke RFID-chips til GIA. Disse RFID-chips er indlejret i perlekernen gennem patenteret perle-autentificeringsteknologi, så hver perle har et "ID-kort". Når perlerne undersøges af GIA, kan RFID-læseren detektere og registrere perlernes referencesporingsnummer, som derefter kan inkorporeres i GIA-kulturperleklassifikationsrapporten. Anvendelsen af denne teknologi markerer et vigtigt skridt for perleindustrien i at forbedre produktkvalitetskontrollen og sporbarheden mod forfalskning.
Med stigende forbrugerkrav om bæredygtighed og produktgennemsigtighed er dette samarbejde mellem GIA og Fukui Shell Nuclear Plant særligt vigtigt. Integrering af RFID-teknologi med GIAs opdrættede perlerapport giver ikke kun forbrugerne en klar forståelse af hver perles oprindelse, vækstproces og kvalitetsegenskaber, men fremmer også gennemsigtighed i hele perlens forsyningskæde. Dette er ikke kun befordrende for at bekæmpe forfalskede og sjuskede produkter på markedet, men øger også forbrugernes tillid til perleindustrien. Anvendelsen af RFID-teknologi har sat nyt skub i den bæredygtige udvikling af perleindustrien.
I processen med nøjagtigt at spore væksten, forarbejdningen og salget af perler kan virksomheder og forbrugere mere intuitivt forstå betydningen af bæredygtig udvikling. Dette vil ikke kun bidrage til at reducere ressourcespild og miljøforurening, men også tilskynde flere perleproducenter til at anvende mere miljøvenlige og bæredygtige produktionsmetoder og i fællesskab fremme den grønne omstilling af perleindustrien.
Indlægstid: 20. september 2024