Som en autoritet inden for smykkeindustrien har GIA (Gemological Institute of America) været kendt for sin professionalisme og upartiskhed siden starten. GIAs fire C'er (farve, klarhed, slibning og karatvægt) er blevet guldstandarden for evaluering af diamantkvalitet på verdensplan. Inden for kulturperler spiller GIA også en vigtig rolle, og dets GIA 7 perleværdifaktorer (størrelse, form, farve, perlekvalitet, glans, overflade og matchning) giver et videnskabeligt grundlag for identifikation og klassificering af perler. Der findes dog et stort antal imiterede perler og perler af ringere kvalitet på markedet, som er sjuskede og falske, hvilket gør det vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem dem. Forbrugerne mangler ofte ekspertise og erfaring til at skelne perler fra falske, og handlende kan udnytte denne informationsasymmetri til at vildlede forbrugerne.
Specifikt kan årsagerne til, at perler er vanskelige at identificere, primært tilskrives følgende aspekter:
1. Høj lighed i udseende
Form og farve: Formen på naturperler er forskellig, det er vanskeligt at være helt ens, og farven er for det meste gennemskinnelig, ledsaget af naturlig farverig fluorescens. Imiterede perler, såsom dem lavet af glas, plastik eller skaller, kan være meget regelmæssige i formen, og farven kan ligne naturperler gennem farvningsteknikker. Dette gør det vanskeligt at skelne direkte mellem ægte og falske perler udelukkende baseret på udseende.
Glans: Naturperler har en unik glans, høj glans og naturlig glans. Nogle imitationsperler af høj kvalitet kan dog også behandles med særlige processer for at opnå en lignende glanseffekt, hvilket gør det vanskeligere at identificere dem.
2. Små forskelle i fysiske egenskaber
Berøring og vægt: Naturperler vil føles kolde ved berøring og har en vis vægtfornemmelse. Denne forskel er dog måske ikke indlysende for ikke-specialister, da nogle imitationsperler også kan specialbehandles for at simulere denne berøring.
Fjedrende: Selvom ægte perlers fjedrende karakter normalt er højere end falske perlers, skal denne forskel sammenlignes under specifikke forhold for at kunne opfattes tydeligt, og det er vanskeligt for almindelige forbrugere at bruge den som det primære grundlag for identifikation.
3. Identifikationsmetoderne er komplekse og forskelligartede
Friktionstest: Ægte perler producerer små pletter og pulver efter gnidning, mens falske perler ikke gør. Denne metode kræver dog en vis mængde færdigheder og erfaring og kan forårsage en vis skade på perlen.
Inspektion med forstørrelsesglas: Små uregelmæssigheder og ufuldkommenheder på overfladen af ægte perler kan observeres ved hjælp af et forstørrelsesglas, men denne metode kræver også specialiseret viden og erfaring.
Andre testmetoder: såsom brændende lugt, ultraviolet bestråling osv., selvom disse metoder er effektive, men operationen er kompleks og kan forårsage uoprettelig skade på perlen, så den er ikke egnet til almindelige forbrugere.
Introduktion af RFID-teknologi
RFID-teknologi (Radio Frequency Identification), også kendt som radiofrekvensidentifikation, er en kommunikationsteknologi, der identificerer et specifikt mål via radiosignaler og læser og skriver de relevante data. Det er ikke nødvendigt at etablere mekanisk eller optisk kontakt mellem identifikationssystemet og et specifikt mål, og det kan identificere et specifikt mål via radiosignaler og læse og skrive de relevante data.
Anvendelsesområdet for RFID-teknologi
RFID-teknologi anvendes i vid udstrækning inden for logistik, forsyningskædestyring, identitetsidentifikation, overvågning af forfalskning, trafikstyring, dyresporing og andre områder. For eksempel bruges det til sporing af gods i logistikbranchen, til styring af personaleindgang og -udgang i adgangskontrolsystemer og til sporbarhed af fødevaresikkerhed.
For bedre at kunne skelne mellem ægte og falske perler har GIA og Fukui Shell Atomkraftværk for nylig samarbejdet om at anvende RFID-teknologi (radiofrekvensidentifikation) inden for kulturperler, hvilket har skabt en ny æra inden for sporing og identifikation af perler. Fukui Shell Atomkraftværket har indsendt et parti akoya-, South Sea- og Tahiti-perler indeholdende unikke RFID-chips til GIA. Disse RFID-chips er indlejret i perlekernen via patenteret perlegodkendelsesteknologi, så hver perle har et "ID-kort". Når perlerne undersøges af GIA, kan RFID-læseren registrere og registrere perlernes referencesporingsnummer, som derefter kan indarbejdes i GIA's klassificeringsrapport for kulturperler. Anvendelsen af denne teknologi markerer et vigtigt skridt for perleindustrien i forhold til at forbedre produktkvalitetskontrollen og sporbarheden af forfalskninger.
Med stigende forbrugerkrav til bæredygtighed og produkttransparens er dette samarbejde mellem GIA og Fukui Shell Nuclear Plant særligt vigtigt. Integrationen af RFID-teknologi med GIAs rapport om opdrættede perler giver ikke kun forbrugerne en klar forståelse af oprindelsen, vækstprocessen og kvalitetsegenskaberne for hver perle, men fremmer også gennemsigtighed i hele perleforsyningskæden. Dette er ikke kun befordrende for at bekæmpe forfalskede og sjuskede produkter på markedet, men øger også forbrugernes tillid til perleindustrien. Anvendelsen af RFID-teknologi har givet nyt skub til den bæredygtige udvikling af perleindustrien.
I processen med præcis sporing af vækst, forarbejdning og salg af perler kan virksomheder og forbrugere mere intuitivt forstå betydningen af bæredygtig udvikling. Dette vil ikke blot bidrage til at reducere ressourcespild og miljøforurening, men også tilskynde flere perleproducenter til at anvende mere miljøvenlige og bæredygtige produktionsmetoder og i fællesskab fremme den grønne omstilling af perleindustrien.
Udsendelsestidspunkt: 20. september 2024